Links - Prisopgave til Landsforeningen af Økosamfunds prisopgave om Bæredygtig Bosætning

Indgivet af Foreningen Munkesøgård

INDHOLD

1. Præsentation
1.1 Munkesøgård, et bud på en overskuelig enhed i et større samfund
1.2 Historien i korte træk
1.3 Projektstatus

2. Hvordan hænger det hele sammen

3. Den kulturelle dimension
3.1 Visionerne
3.2 Idégrundlag

4. Den sociale struktur
4.1 Livet i bofællesskabet
4.2 Beslutningsprocesser
4.3 Hvem bestemmer?

5. Den økologiske dimension
5.1 At lære af andre

6. Økologi og infrastuktur
6.1 Økologiske byggematerialer
6.2 Energibesparelser og vedvarende energi
6.3 Komposttoiletter
6.4 Vandforbrug og vandrensning
6.5 Affald
6.6 Delebiler
6.7 Kommunikation med omverdenen

7. Hvordan har processen været?

BILAG
A. Fakta
B. Historien
C. Samarbejde med Roskilde Amt og Kommune
D. Vedtægter for nogle bogrupper
E. Forslag til delebilsordning

1. Præsentation

I marts 1995 startede et fælles projekt. Vi vil skabe et økologisk bofællesskab, der kan rumme mennesker i alle aldre og fra alle sociale lag. Arbejdet med at udforme vores drømme om et alternativt bosted er en årelang proces. I dette skrift vil vi beskrive projektet, processen indtil nu og vores visioner for, hvordan livet i bofællesskabet kan blive.

1.1 Munkesøgård, et bud på en overskuelig enhed i et større samfund

- på vej mod en bæredygtig bosætning

På Marbjerg mark, halvanden kilometer nord for Trekroner Station ved Roskilde, ligger gården Munkesøgård. På arealerne omkring gården planlægger vi at etablere et stort bofællesskab, der forsøger at tage højde for både økologiske og sociale hensyn.

Munkesøgård ligger i den yderste kant af et nyt byudviklingsområde ved Trekroner mellem Roskilde Øst og RUC. Når de nuværende kommuneplaner bliver realiseret, kommer bofællesskabet til at ligge med åbent landbrugsland mod øst og måske nord, og med boliger, institutioner og evt. småerhverv på de resterende sider. Men de første år vil der nok være et stykke vej til de nærmeste naboer.

Bebyggelsen kommer til at indeholde fem bogrupper bestående af henholdsvis 20 andelsboliger, 20 ejerboliger, 20 almene lejeboliger, 20 almene lejeboliger til seniorer og 20 almene lejeboliger til unge. Hver bogruppe består af længer samlet om bogruppens fælleshus og husene er desuden placeret sådan, at bogrupperne åbner ind mod det fælles område og den fælles gård.

Skitseplan af bebyggelsen

Vi vil gerne bo i et bredt sammensat bofællesskab med unge og gamle, stærke og svage, rige og fattige, håndværkere og åndværkere...

Munkesøgård er vores bud på en overskuelig enhed, hvor det er muligt at tage hånd om såvel mennesker som ressourcer. Et sted, der er så lidt belastende for det omgivende miljø, som muligt. Og et sted, hvor mennesker møder hinanden hver dag og lever i et fællesskab.

1.2 Historien i korte træk

I marts 1995 blev der holdt stormøde i København med sigte på at oprette et økologisk bofællesskab, og i juni 1995 etableredes Foreningen til oprettelse af et økologisk bofællesskab, også kaldet ØKOBO.

Vi er folk, som er trætte af at smide mad ud i skraldespanden og skylle toiletterne ud med vand, når vi nu godt ved, at det skader miljøet. Alle den slags ting er der sørget for her, og så kan man koncentrere sig om noget andet, fortæller Jesper Rasmussen

Efter arbejdet med blandt andet at konkretisere idéerne og finde en egnet byggegrund valgte vi i juni 1996 at gå videre med en placering nord for Trekroner Station ved Roskilde.

I løbet af efteråret 1996 indgik vi et samarbejde med arkitektfirmaet Thure Nielsen og Rubow samt senere også med ingeniørfirmaerne Cenergia og Wissenberg. Ved starten af 1997 resulterede dette i et skitseprojekt af det kommende byggeri.

I slutningen af 1996 fik medlemmerne lov til at vælge bolig, hvorefter vi stod med ventelister på lejeboliger, en mindre venteliste til andelsboliger samt behov for flere medlemmer til en ejerbolig.

I foråret 1997 afløstes ØKOBO af Foreningen Munkesøgård, som er den overordnede forening, der samler arbejdsgrupper og bogrupper om det fælles projekt. Formålet med Munkesøgård er specifikt at realisere de skitserede boliger ved Munkesøgård.

1.3 Projektstatus

Her i oktober 1997 er vi tæt på en aftale om køb af grund og gård, lokalplanen ligger klar til godkendelse i kommunen og vi indgår i kommunens budget for 1998. Desuden har vi et samarbejde med Roskilde Boligselskab, som vil være med til at bygge alternative lejeboliger. [trappebillede]

Arbejdet med at udforme vores drømme om et økologisk bofællesskab har været en proces, hvor mange mennesker har bidraget. Både de, som var med fra starten i 1995, de mennesker, som forlod os undervejs og de mennesker, som vil være en del af den sidste færdiggørelse af projektet

Der forestår dog stadig et stort arbejde, bl.a med at sikre financieringen, myndighedsgodkendelser, aftaler med boligselskabet, udbud til entreprenører og selve byggeprocessen.

Ejergruppen er ved at finde de sidste kommende beboere, og skyder penge i en detailprojektering af bofællesskabet, og det samme har boligselskabet sagt ja til at gøre.

[Udklip fra lokalavisen]

Detailprojekteringen forventer vi igang fra november 1997, med udbud i foråret 1998, hvorefter der kan bygges, så vi kan flytte ind i løbet af 1999.

Vi begynder at se lys forude ...

2. Hvordan hænger det hele sammen

Når vi skal til at sætte ord på, er der to ting, som vi især føler, er vigtige at fremhæve: For os handler vores projekt især om bofællesskabet og økologien. Disse to ting har vi samlet i begrebet økologisk bofællesskab, som er det sted, vi lægger vores visioner og drømme om en bedre verden.

For at etablere dette økologiske bofællesskab har vi arbejdet i den konkrete verden af tekniske løsninger, projektstyring, myndighedskontakt, boligselskaber, love og regler. Vi har ikke tidligere taget os meget tid til at se på de sociale og kulturelle aspekter, som har været indbygget i projektet. Vi benytter denne lejlighed til at begynde at formulere disse ting.

3. Den kulturelle dimension

De seneste års samfundsudvikling har skabt en række grundlæggende sociale og miljømæssige problemer, som et økologisk bofællesskab kan bidrage til løsningen af.

Vores samfund præges af stigende social isolation, både for mange ældre mennesker, men også yngre mennesker med en single livsstil. Stadig flere mennesker lever alene, og generationerne har kun lidt kontakt med hinanden, fordi de er spredt for alle vinde. Mange mennesker har heller ikke forankring i det lokalområde, der hvor de lever.

Projekt Økobo forsøger at skabe et bosted som er attraktivt for alle. Det første skridt er at skabe et så bredt udbud af boliger, at alle har økonomisk mulighed for at være med. Ved at blande boformerne får vi nedbrudt nogle grænser, som truer med at blive fasttømrede i vores samfund idag. Folk, der kun omgås andre med en økonomisk situation, der ligner deres egen bliver snævertsynede og mister forståelsen for andre gruppers behov. Det er en udfordring til fremtidens bosted: Det skal gå på tværs af økonomiske skel...

[BIllede af Steen]

Steen Solvang Jensen: Jeg tror mange af de mennesker, som vil bo i Munkesøgård værdsætter vide rammer for den enkeltes udfoldelse, men samtidig vil de et større fællesskab med andre mennesker, fordi vi har brug for hinanden.

I vores bofællesskab vil vi forsøge at integrere forskellige funktioner og forskellige aldersgrupper for at opnå større grad af helhed og spændende rammer for den enkeltes og fællesskabets udfoldelse.

Et stærkt socialt netværk plantet i et inspirerende lokalsamfund er et godt udgangspunkt for at møde de udfordringer, som hele internationaliseringen og den globale landsby byder på.

3.1 Visionerne

Munkesøgård projektet, som det ligger nu, er resultatet af vores drømme og ønsker om at opstille et alternativ til den måde, vi ellers indretter os på i samfundet. Således arbejder vi på og drømmer om...

...at opbygge et økologisk bofællesskab på tværs af sociale, aldersmæssige, politiske og andre skel.

...at forsøge at skabe en alsidighed i beboersammensætning.

...at opbygge et sted, hvor der er mulighed for helhed og samklang mellem mennesker og natur, og hvor beboerne kan leve et godt liv med respekt for klodens helhed.

...at lave en større bebyggelse, som er baseret på en økologisk forsvarlig forvaltning af ressourcerne.

...at løsningerne kan være inspirationskilde for andre med samme drømme og idéer.

3.2 Idégrundlag

Projektet økologisk bofællesskab har to sider: fællesskabet og økologien.

Fællesskabet og den sociale dimension handler også om mangfoldighed. Vi vil gerne bo i et bredt sammensat lokalsamfund, med unge og gamle, stærke og svage, rige og fattige, håndværkere og åndværkere. Derfor rummer bofællesskabet både lejer- , andels- og ejerboliger, samt boliger for unge og ældre.

[På udflugt ved Roskilde Fjord]

Fællesskabet tænkes på den måde, at bygninger og udenomsarealer skal indrettes, så det giver vide muligheder for fællesskab. Man har sin egen bolig med køkken, toilet og bad og derudover har man fælleshuse, vaskeri, værksteder, udenomsarealer, m.v. i fællesskab.

Udover pligt til at deltage i nødvendige arbejdsopgaver skal deltagelse i fællesskabet være frivilligt, da vi regner med at de folk, der vælger at bo her, vil være interesserede i at deltage i fællesskabet.. Vi ønsker at udforme bofællesskabet, så vi kommer til at bruge de funktioner, der ligger på den fælles gård og i fælles arealerne, for dermed at give beboerne interesse og lyst til at tage ansvar herfor.

Den økologiske dimension handler om at skabe fornuftige energi- og ressourcekredsløb og sunde omgivelser for mennesker og natur. Dette søges gennemført ved at designe bygninger, tekniske anlæg og udenomsarealer udfra både økologiske og sociale hensyn. Også aktiviteter som fællesspisning, -indkøb og -transport søges indrettet efter disse hensyn.

Vi arbejder samtidig på, at der bliver etableret arbejdspladser i forbindelse med bofællesskabet, disse arbejdspladser bliver dog til på grundlag af den enkeltes lyst og energi, og er således juridisk uafhængige af bofællesskabet. Konkret er der planer om landbrug, øko-købmand, behandlerlokale, kontorer og børneinstitution.

[Ann Rohde og Ole Winther glæder sig til at komme ud og bo ved munkesøgård, hvis ene længe ses i baggrunden]

Lokale arbejdspladser er vigtige for at skabe liv også i dagtimerne og for eksempel landmand og nyttehaver kan samtidig bidrage til en lokal forsyning med bl.a. fødevarer og give mulighed for at recirkulere organisk affald lokalt. Således supplerer den økologiske og sociale målsætning ofte hinanden og danner et fælles værdigrundlag for fællesskabet.

4. Den sociale struktur

Det kommende bofællesskab vil være baseret på selvorganisering og selvforvaltning: Vi vil påtage os ansvar for de opgaver, der er i bofællesskabet og lokalsamfundet.

Vi vil selv tage hånd om de konkrete opgaver. Vi starter i det nære, og det er vores måde at hjælpe samfundet og kloden med de store opgaver, der ligger forude.

4.1 Livet i bofællesskabet

Bofællesskabet skal rumme muligheder for at mødes. "Mødet" er en vigtig forudsætning for demokrati, fordi der bliver mulighed for at vende dagligdagens glæder og irritationsmomenter, uden at skulle vente på de mere formelle forsamlinger.

Et vigtigt element bliver at skabe liv på bostedet i dagtimerne. Vi vil væk fra en samfundsudvikling, hvor de voksne som princip forlader bostedet kl. 8 om morgenen, afleverer ungerne i institutionen og vender tilbage om eftermiddagen med ungerne. Vores idé om liv i bofællesskabet handler dels om, at der også bor mennesker, som ikke længere arbejder, men også om at skabe arbejdspladser på stedet.

Bogruppen

Bogruppens huse er placeret med indgang fra det fælles areal og grupperet omkring fælleshuset. Der er fællesspisning i bogrupperne ugens første 5 dage. Deltagelse i spisningen er frivillig og mad og opvask varetages på skift af bogruppens medlemmer.

[Vi spiser sammen på vores sommerferie]

Arbejdsgrupper

Der bliver vedligeholdelsesarbejde, der skal udføres og komposttoiletter, der skal tømmes. Disse forpligtelser påhviler i princippet den enkelte, som dog kan være fysisk forhindret. Vi har en idé om at lave Store Tømme Dag, hvor tømning af toiletter ender med brusebad og sauna og til sidst en fælles festmiddag.

Den fælles gård som samlingspunkt

På Munkesøgård, som ligger midt i bebyggelsen, mødes bofællesskabet på tværs af bogrupper. Her skal af praktiske grunde være plads til teknik som det fælles flisfyr, og derud over skal gården rumme aktiviteter for hele bebyggelsen og skabe kommunikation mellem folk fra forskellige bogrupper.

En møde- og festsal er vigtig, så vi har et sted, hvor vi kan holde møde og fest for hele bofællesskabet. Der skal stadig holdes generalforsamling og fællesmøder i den overordnede forening, når vi er flyttet ind. Og så skal der være plads til fest: Sommersolhverv, Høstfest og vores egen fødselsdag.

[Børnene optræder på slap line]

På gården er der plads til en lokal købmand eller indkøbsforening, som også kan være åben for folk udefra. I den ene længe skal der være en børneinstitution, som ligeledes skal være åben for lokalsamfundets børn. Vi arbejder på, at der skal være plads til såvel vuggestue- og børnehavebørn, som større børn, når de kommer hjem fra skole.

Der er mange andre planer med den fælles gård, og det handler for eksempel om fællesvaskeri og gæsterum samt værksteder for cykel, metal, træ, internet/PC og musik. Vi håber desuden, der bliver plads til et udstillingslokale for gæster om økologisk byggeri og bofællesskab.

Gården kan blive vores åbning mod lokalsamfundet, idet det her er muligt at lade vores naboer komme tæt på, uden at de behøver komme med andet end nysgerrighed i første omgang.

Tilknytning til lokalsamfundet

Vi vil gerne have at folk omkring os opdager, at der er andre måder at indrette sig på end den traditionelle. Samtidig er det vigtigt, at vi som bofællesskab ikke isolerer os i forhold til lokalsamfundet, men istedet får en vekselvirkning i gang. Vi skal ikke være en økologisk plet på kortet over Roskilde, men et levende og åndende kraftcenter for vores lokalområde.

Grøn økonomi

Vi overvejer en ide om at lave en intern fond eller lignende, som man kan låne i til f.eks nyt lavenergikøleskab eller måske til vindmølleandele. Det skal helst ikke skal være en byrde at leve op til økologiske idealer. Vi vil helst hjælpe og inspirere hinanden til at leve miljømæssigt forsvarligt.

Omsorg for hinanden

Omsorg for de "svage grupper" er ikke særskilt defineret, men tager afsæt i det almindelige fællesskab, som først og fremmest udfolder sig omkring fælleshusene i de enkelte bogrupper med især fællesspisning som den væsentligste aktivitet.

[Blommeplukning i seniorgruppen]

Vi vil selv organisere vores omsorg for os selv og hinanden. Vi kan ikke acceptere, at nogen udefra, fx. kommunens hjemmepleje, kommer og beslutter, hvad der er vores behov. Og den holdning støtter vi hinanden i.

Foruden retten til selv at bestemme, vil vi tage afsæt i vores ret til at være aktive - hele livet. Vi spørger ikke efter behov, men efter lyst og evner, og vi kan ikke forestille os, at vi kan blive så ringe, at vi ikke kan bidrage til fællesskabet med et eller andet, i hvert fald set over et vist tidsperspektiv.

I øvrigt lægges stor vægt på fællesskabet. Det gør vi ud fra to erfaringer med gruppearbejde:

1. Fællesskabets ressourcer bliver større end summen af de enkelte deltageres.
2. Socialt samvær blot en enkelt gang ugentlig bevirker færre sygedage, mindre behov for hjælp, samt forebygger eller udskyder indlæggelse på plejehjem. (Sådant socialt samvær er i nogen kommuner organiseret i sundhedspædagogiske grupper)

Med disse forudsætninger er der taget kontakt til den lokale kommunes omsorgsafdeling for at kunne udvikle en model for et gensidigt samarbejde.

Vi har brug for professionelle ydelser ved handicap, men vi har også ressourcer til at kunne tilbyde en form for "samfundshjælp" til det omgivende lokalsamfund - fx. i form af hjælp til indkøb eller rengøring eller snerydning, eller ydelser vi i øvrigt udvikler i bofællesskabet. Det kunne dels organiseres på frivillig basis ved en udvidelse af vores nære netværk til det nærmeste lokalområde, og dels som et tilbud om hjemmeservice mod betaling. Således er det samtidig en mulighed for at oprette arbejdspladser i bofællesskabet.

4.2 Beslutningsprocesser

De mere formelle beslutningsstrukturer skulle gerne ligge i forlængelse af de sociale strukturer. Vi ønsker et aktivt demokrati. At beboerne kan få indflydelse, hvor de ønsker det, hvis de er indstillet på at gøre en indsats.

Det er vigtigt at demokratiet ikke kun bindes til formelle fora (fællesmøder) som kan være svære for nogle, specielt hvis utilfredsheden har med personer at gøre. Derfor bliver det en opgave at etablere uformelle fora, hvor folk mand og mand imellem kan få vendt nogle ting.

Visionen er, at man har mulighed for indflydelse på de beslutninger, der er vigtige for én. Og ret til ikke at skulle forholde sig til alle detaljer i hele bofællesskabet.

Der er to formelle niveauer: Foreningen og bogrupperne.

De forskellige bogrupper

I bogrupperne afgøres alle spørgsmål vedrørende bogruppen. Det kan være indretning af fælleshuset, husorden for bogruppen eller konflikter internt i gruppen. Det tilstræbes, at beslutninger tages i enighed. De enkelte bogrupper har konstitueret sig som foreninger, men med vidt forskellige vedtægter (se vedtægter i bilag). I ungdomsgruppen er det simpelthen bestemt, at hvis det ikke er muligt at nå til enighed på et punkt, sendes spørgsmålet i udvalg og kan først vedtages på næste bogruppemøde, dog kun hvis 7/8 af forsamlingen er enig.

I ejergruppen har man vetoret i afgørende økonomiske spørgsmål og stemmer efter boligstørrelse i nogle situationer. Dette er blevet vurderet som vigtigt, for at man turde binde så mange penge i et fælles projekt.

Lejerne stemmer i højere grad efter princippet; Et hoved, en stemme.

Der bliver hyppige møder i bogrupperne, typisk i forbindelse med fællesspisningen. Tanken er, at de fleste spørgsmål er nemmere / bedre at løse over spisebordet end ved at indkalde til formelle møder. Stemningen over et spisebord er mere forsonlig og uforpligtende, hvilket kan virke motiverende.

Rum og tid til børnene

Princippet om tilstræbt enighed skulle gerne give en vis sikkerhed for "svage" grupper, men en aktiv indsats er også påkrævet. Specielt i forhold til børnene er det vigtigt med fingeren på pulsen. Der er vel to elementer, der skal opfyldes: Rammerne skal være i orden og der skal være aktiv respons på ønsker / problemer.

Rammer tænkes her dels som ordentlige legemuligheder, dels som at der altid er voksne i bebyggelsen. Responsen handler selvfølgelig i høj grad om at høre på børnene. Men den kan også delvis institutionaliseres, f.eks. ved at have en pulje i foreningens regnskab, som børnene kan bestemme over og bruge hvis de får en god ide. Børnefællesmøder er en mulighed for at vænne børnene til aktivt demokrati, ligesom børnene skal kunne indgå i arbejdsgrupper og madlavning efter lyst og evner.

4.3 Hvem bestemmer?

I et projekt som dette er der vigtigt at tilpasse beslutningsstrukturen efter hvilken fase i projektet man er. Man kan sige at projektet gennemgår tre faser.

ide-udviklingsfasen

I den første ide-udviklingsfase har det reelt været det fælles koordineringsmøde, der var det besluttende forum. Alle har kunnet møde op med skæve og skøre ideer og der er blevet kastet utroligt mange bolde op i luften.

Etablering af byggeriet

For at sikre visionens realisering har vi i den nuværende fase, hvor de konkrete forhandlinger og store økonomiske beslutninger foretages, valgt en anden beslutningsform. Arbejdet med konkrete forhandlinger og indstilling af tekniske og arkitektoniske løsninger er uddelegeret til arbejdsgrupper. Bestyrelsen er formelt det besluttende og koordinerende forum.

Reelt virker det på den måde omkring f.eks en teknisk løsning, at en arbejdsgruppe undersøger mulighederne så minutiøst som overhovedet muligt. Derefter diskuteres de muligheder, i forhold til hvad der er mest økologisk, om det er økonomisk muligt, hvilke erfaringer der er andre steder fra, osv. Gruppen ender med en fælles indstilling, som den melder tilbage til bestyrelsen. Denne konfirmerer beslutningen og overtager derved ansvaret.

[Bestyrelsen holder møde]

Omkring en konkret forhandling uddelegerer bestyrelsen kompetence til en forhandlergruppe, som så vender tilbage med et forhandlingsresultat som bestyrelsen kan konfirmere eller forkaste. Det sidste har dog endnu ikke været tilfældet.

Når bofællesskabet er realiseret

I den tredie fase er bofællesskabet realiseret. Nu bliver fællesmødet i højere grad det besluttende forum for spørgsmål af bred interesse, mens bogruppemøderne tager sig af specifikke spørgsmål. For ikke at komme i en situation, hvor vi "møder os ihjel" i det store forum, har vi nogle ideer om at uddelegere kompetence til de arbejdsgrupper, der i praksis står for de konkrete opgaver. F.eks. kan en fælles havegruppe få selvbestemmelse indenfor en fastsat økonomisk ramme.

Konflikter

Undervejs er der selvsagt opstået konflikter og det må vi regne med, at der også fortsat gør. Nogle er løst ved at trediepersoner har mæglet. Andre gange har konflikten været af mere eksistensiel art, når der har skullet vælges mellem forskellige løsninger. Vi har mistet mange gode folk undervejs, fordi der har skulle træffes nogle valg.

Vi ønsker, at kommende indbyrdes konflikter i højere grad bliver løst. Fælles evalueringer og øvelse i at modtage og give personlig kritik og ros, eventuelt med hjælp fra en udefrakommende vejleder eller en indefrakommende mægler - er en udfordring, vi er mange, der ønsker at tage op.

5. Den økologiske dimension

Den sociale tanke om nærhed går igen i den økologiske del af vores idéverden. Vi vil opstille et alternativ til det moderne menneskes fremmedgjorthed overfor vandet, luften, energien og jorden.

Vi ønsker

...at søge bæredygtige løsninger med hensyn til energi, vand, materialer, fødevarer, affald og andre nødvendige ressourcer for moderne livsførelse.

...at lave en større bebyggelse, som er baseret på en økologisk forsvarlig forvaltning af ressourcerne

...at det materielle grundlag for vore liv skal være en praktisk økologi, der sikrer fornuftige energi- og ressourcekredsløb

Vi vil skabe overskuelighed og nærhed, så det bliver nemt og logisk at leve mere miljørigtigt. Vi vil lægge vægt på kredsløbstanken i de systemer vi opbygger og bruge fornybare ressourcer.

5.1 At lære af andre

Undervejs i arbejdet med at udforme vores økologiske bofællesskab har det haft stor betydning for os at se og høre, hvordan andre har bygget bofællesskaber og hvordan, der bygges med økologiske byggematerialer og tekniske løsninger.

Vi har hørt om andres besvær med myndighedstilladelser, vi har set spændende bygninger, og vi har fået del i andres erfaringer med at etablere bofælleskaber.

[På tur til den økologiske landsby i Torup]

Dermed er vi måske ikke blevet hurtigere enige eller har haft den samme opfattelse af tingene, men vi har fået en fælles referenceramme, som vi har kunnet basere vores diskussioner på.

6. Økologi og infrastuktur

Den økologiske tankegang integreres i udformningen af bebyggelsen, samt i valget af byggematerialer samt energi-, vand- og affaldsløsninger. Målet er at skabe lokale energi- og ressourcekredsløb, som belaster miljøet minimalt, og som samtidig er overskuelige for beboerne at forvalte.

6.1 Økologiske byggematerialer

Der er lagt vægt på at minimere energiforbruget i valget af byggematerialer, anvende materialer, som bidrager til et sundt indeklima, samt materialer, som tager hensyn til arbejdsmiljøet og det ydre miljø i såvel produktionen som under opførelsen.

Træhuse

Den bærende konstruktion vil blive opført i træ, og facaderne vil blive beklædt med træ. Der vælges dansk eller skandinavisk træ, da der bruges meget energi på transport af træ fra andre verdensdele.

[Vi ser på træhuse i Hjortshøj]

Thuja og lærk er trætyper med selvkonserverende egenskaber, og er derfor velegnede til yderbeklædning.

Papirisolering

Isoleringsmaterialet vil være et industrielt fremstillet papirisoleringsprodukt, som ikke giver arbejdsmiljøproblemer under byggeriet. Energiforbruget til fremstilling af papirisoleringsmateriale er endvidere minimalt i forhold til traditionelle isoleringsmaterialer.

Ubrændte jordsten

Alle vægge mellem de enkelte lejligheder vil blive udført i jordsten. Jordsten er mursten, som fremstilles af lokale jordmaterialer fra byggegrunden ved sammenpresning udført af maskiner opstillet på stedet, og stenene brændes ikke. Energiforbruget til fremstilling af jordsten er minimalt i forhold til almindelige mursten, som brændes under et stort energiforbrug.

6.2 Energibesparelser og vedvarende energi

Målet for energiområdet er først at minimere behovet for varme og el, og derefter at dække det resterende energibehov med vedvarende energi.

Husenes konstruktion og passiv solvarme

Husene bygges som to-etagers rækkehuse for at mindske varmetabet, og desuden med cirka 30 cm isolering i ydervægge.

Tunge byggematerialer, som jordsten, har en evne til at oplagre solens energi og derefter afgive varmen til rummet. Dette princip for solvarme udnyttes ved husenes solorientering, energiruder i vinduerne og glasudestuer. Formålet er, at få lyset og varmen ind i husene og dernæst at holde på varmen ved hjælp af jordsten og energiruder.

Elbesparelser

Der er taget en række initiativer med hensyn til elbesparelser. De enkelte boliger vil blive udstyret med energieffektivt køkkenudstyr (komfur, køleskab, emhætte). Der tænkes etableret fælles frysere i bogruppernes fælleshus. Fællesvaskeri muliggør at vaskemaskinerne kan forsynes med varmt vand, således at el ikke skal bruges til opvarmning af vandet. Tøjtørring skal heller ikke baseres på tørretumlere, som er meget elforbrugende, i stedet etableres overdækkede tørrepladser. Ved ventilation af husene håber vi blandt andet at kunne anvende en vindfløj, så husene i høj grad bliver selvventilerende, frem for at anvende en elektrisk ventilator.

El og varme fra biomasse

Der vil blive etableret et centralt flisfyr for hele bebyggelsen til rumopvarmning og varmt brugsvand. Varmen distribueres via et lokalt fjernvarmenet med gulvvarme i husene. Til fyret tilkobles en Stirling motor udviklet af Danmarks Tekniske Universitet og Vølund.

[Per Vølund er på DTU og ser på Stirling motor]

Både fyr og Stirling motor vil køre på biobrændsler (træflis), og herved udnyttes energiressourcerne bedre: Fordelen ved at kombinere flisfyret med en Stirling motor er, at vi får mulighed for at producere både el og varme på basis af træflis.

Solvarme og vindenergi

Der vil blive etableret et fælles solvarmeanlæg, som kan dække vores varmebehov i sommehalvåret. Flisfyret kan på den måde frigøres til eftersyn om sommeren, hvor der er mest varmt vand fra solvarmeanlægget.

På længere sigt er det desuden planen at opstille en vindmølle, som et selvstændigt projekt, evt. i samarbejde med naboer. Når der både etableres Stirling motor og vindmølle vil elproduktionen langt overstige bebyggelsens elforbrug.

6.3 Komposttoiletter

I alle boliger og i fælleshusene etableres komposttoiletter med separation af urin og fækalier i selve toiletstolen.

• Urinen opsamles i en tank, og kan anvendes som gødning opblandet med vand.
• Fækalierne opsamles i en kompostbeholder under toilettet. Efter en tids kompostering i denne beholder bringes materialet ud til efterkompostering og kan derefter udbringes. Mængden af materiale efter kompostering er minimal.

Det traditionelle toilets vandrensningsproblem er vendt til et aktiv, idet kompost og urin kan føres tilbage til landbruget som næringsstoffer, i stedet for at skulle pumpes via kloaksystemet til centrale rensningsanlæg sammen med blandt andet industrispildevand.

Kredsløb ved Flemming Abrahamsen

Toiletstolen ligner et almindeligt kloset, men er forsynet med en lille opsamlingsskål til urin, hvorfra urinen ledes til en fælles tank. Fækalierne dumper via et rør ned i en beholder placeret i en lille kælder under huset, hvor det påbegynder en kompostering. Den del, der er komposteret, tømmes med en lille skovl og spand efter et halvt til et helt år afhængig af husstandsstørrelsen.

Komposttoilet med urinseparation

Som følge af komposteringen reduceres mængderne voldsomt, og materialet har ved tømning karakter af skovmuld, og lugter også som sådan. Komposten skal herefter efterkomposteres med jordkontakt i op til et år for at undgå overførsel af eventuelle sygdomskim, og det kan herefter anvendes som gødnings- og jordforbedringsmiddel på marker, der ikke anvendes til spiselige afgrøder.

For at forhindre eventuelle lugtgener etableres udsugning gennem toilettet ned i komposten. Dette kan gøres med en vindfløj evt. suppleret med en elektrisk ventilator.

6.4 Vandforbrug og vandrensning

Vi vil gerne værne om vores grundvand og vandmiljø, ved at bruge så lidt vand som muligt. Desuden vil vi undgå sort spildevand, samt sørge for at rense det vand vi leder ud igen.

Regnvand vil blive opsamlet via tagene og anvendt i det fælles vaskeri. Herved spares vandværksvand, og da vandet er kalkfattigt kan vi også spare vaskepulver. Vi vælger desuden fosfatfrit vaskepulver i vores indkøbsforening/købmand.

Ved hjælp af vandsparedimser og anvendelse af komposttoiletter vil vi også spare vand, så vores behov for vandværksvand bliver omkring det halve af et dansk gennemsnitsforbrug.

Det grå spildevand, som er fri for toiletskyl, vil blive renset lokalt. Dette vil ske med bundfældning og biologisk sandfilter efterfulgt af udsivning til bæk. Der bliver naturligvis større krav til den enkelte om at udvise omtanke, så stoffer som terpentin og lign. ikke havner i vores renseanlæg og ødelægger rensningen.

6.5 Affald

Første skridt til at minimere affaldsmængden, er at minimere den mængde overflødigt materiale, der kommer ind i husholdningen. Vi starter med at se på, hvor affaldet kommer fra: fællesskabets indkøbsforening kan forholde sig kritisk til indpakning af varer og herunder mulighed for returnering af emballage. Ved at være bevidste, når vi køber ind, kan vi undgå en del affald.

Næste skridt er at sortere alt det fra, som kan bruges igen eller indgå i et nyt kredsløb. Ting, som umiddelbart kan genbruges, placeres i et genbrugsrum, så andre kan få glæde af det.

Det grønne affald komposteres til brug i nyttehaverne.

Fra det resterende affald sorteres alt genanvendeligt, idet grundreglen dog er, at vi skal have en aftager, før vi opretter en sorteringsfraktion.

En vigtig skaldespand er imidlertid, den til det farlige affald. Det er vigtigt at sørge for at farlige stoffer ikke ender i miljøet eller i almindeligt forbrændingsanlæg. Muligvis kan vi se på, hvilke typer farligt affald, der indsamles, og derefter finde erstatninger, som er mindre miljøfarlige.

6.6 Delebiler

Da vi valgte grunden ved Munkesøgård lagde vi blandt andet vægt på, at der ikke var langt til togstation og busforbindelser, for således at gøre det muligt at eksistere uden bil. Da vi nu er så mange mennesker, som gerne vil være til gavn for hinanden, er idéen om delebiler spiret frem.

Vi vil have en del elbiler og desuden vil undersøge muligheden for at anskaffe hybridbiler samt biler, der køreer på biobrændsler.

Systemet er endnu ikke endeligt udformet, men vi forestiller os, at ordningen vil indeholde et antal biler af forskellig størrelse samt en enkelt minibus. De mennesker, som indgår i ordningen betaler så et engangsbeløb til opstart af projektet, et løbende abonnement samt et beløb baseret på tidsforbrug og kilometerantal.

Med denne ordning får vi mulighed for at have færre biler til det samme antal mennesker, ligesom vi kan have biler til forskellige behov: At køre ind til byen og handle stort ind eller tage på skovtur med alle ungerne.

6.7 Kommunikation med omverdenen

Edb og telefonsystemer er noget, der er under udvikling hele tiden, hvorfor der endnu ikke ligger en fast plan her. Vi regner dog med at etablere et fælles telefonsystem, så det bliver gratis at ringe internt i bebyggelsen.

Vi regner med fortsat at være en del af det økologiske netværk gennem vores hjemmeside på internettet, og vi overvejer, hvordan vi kan etablere et fælles computernet.

For at gøre surfing på nettet, computerspil og andre computerting til noget man er flere om, har vi tanker om at lave et fælles PC rum på Munkesøgård, på den måde får andre end computerejere også adgang til computer, printer og evt. internet.

7. Hvordan har processen været?

Jette Hagensen gør her status efter næsten to års arbejde med kommuneforhandlinger, arbejde i teknikgruppe samt i bestyrelsen for hhv. Økobo og Munkesøgård.

Det er en spændende men også tålmodighedskrævende proces at være med i. Jeg - og de fleste andre tror jeg - svinger personligt meget i troen på, hvordan og hvornår projektet bliver gennemført. Det er svært at være indstillet på at flytte flere år i træk.

Når udefrakommende stopklodser som byggestoppet udsætter vore tidsplaner, bliver jeg irriteret på "systemet" og forsøger at overskue eventuelle politiske smutveje. Det er sværere når stopklodserne kommer fra os selv. F.eks. når nogle medlemmer af foreningen er uvillige til at skyde penge ind til de omkostninger, der uundgåeligt følger med. Eller når beslutninger om byggekonceptet - f.eks. komposttoiletter, som bl.a. jeg har brugt meget tid på at få godkendelse til - bliver sat til diskussion igen. Så begynder jeg at overveje, om jeg hellere skulle flytte i et lille kollektiv på landet og bygge mit lokum selv. Men jeg vil faktisk gerne dette lidt større fællesskab.

[Vi holder ferie en uge sammen på Roskilde Lille Skole og sidder ude i solen og snakker]

Kunsten at færdes mellem mennesker med vores evindelige evne til at stille spørgsmålstegn også til det, der synes indlysende for nogen - er en udfordring, som jeg prøver fortsat at gøre til en udviklende proces, selvom jeg indimellem bliver træt.

Børnene bliver større undervejs

En anden side af denne proces er børnene. Det er fint at diskutere boligindretning og muligheder for at holde hest m.v. med dem. Men det er svært at snakke tidshorisont med en teenager, der måske når at flytte hjemmefra, før vi flytter ind. Og det er uholdbart at udsætte planer om, hvad vi skal foretage os når vi er flyttet ind, gang på gang.

At forhandle

Samarbejdet med rådgivere og myndigheder har for mig været meget lærerigt. Selvom der er nogle skarpe forhandlinger undervejs, har jeg set, hvor meget det betyder, om man menneskeligt er på bølgelængde. Distancerede forhandlinger til f.eks. ministerier er typisk sværere end til lokale myndigheder, hvor man mødes ansigt til ansigt. Og den direkte kontakt til den arkitekt, der tegner boligerne er guld værd for alle parter. Åbenhed og tillid kan skabe en frugtbar proces. F.eks. har vi diskuteret vore tekniske løsninger med kommunale / amtslige embedsfolk og fået idéer, vi kunne bruge med hjem. Man skal dog passe på ikke at tage fejl af, hvilken side af bordet samarbejdspartnerne sidder på.

Konflikter og tvivl

Vi lærer også at passe på hinanden. Hvis der er uenigheder, er det ikke altid vi får udtrykt hvad det handler om i situationen. Så er det nogen gange vigtigt, at få samlet op siden hen, så ingen føler sig forurettet. Min overbevisning er, at den største risiko for at projektet mislykkes, er at vi indbyrdes i foreningen bliver uenige om mål eller midler og i stedet løber skrigende hver sin vej.

Og vi bliver trætte på skift. I perioder er der nogen, der ikke orker flere møder, diskussioner, oplæg og forhandlinger. Så er det vigtigt, at andre kan tage over med ny energi. Derfor er det også vigtigt, at der er flere, der er inde i de forskellige opgaver.

Jeg overvejer ofte, om de økologiske hensyn er gode nok. Har vi fundet de bedste løsninger indenfor de økonomiske rammer, vi har valgt at underlægge os? Kunne vi have konstrueret husene, så vi kunne reducere / undgå varmeforsyning fra et flisfyr? Skulle alle husene have været orienteret mod syd af hensyn til sollyset frem for den mere sociale placering omkring gårdspladser? Hvilket tagmateriale og hvilken isolering ender vi med at få? Hvad med diskussionen for og imod dampspærre? Bliver der råd til fliser i badeværelset og massivt træ i køkkenet?

Vi har truffet nogle valg - og vi skal træffe mange endnu. En kombination af tekniske og intuitive argumenter og også en del tilfældigheder afgør disse valg. Jeg kan kun håbe, det bliver nogle gode huse - og at vi igennem processen opbygger nogle relationer, der kan bære videre frem, så det også bliver et godt sted at bo.