Home Om Munksøgård Kontakt Os Webmail Delebil Links English version English
  • Generelt
  • Bogrupper
  • Besøg os
  • Aktiviteter
  •  

    Om Munksøgård - Økologi

     

    De tekniske løsninger der er valgt indbefatter at vi i alle boliger og fælleshuse har toiletter med urinseparation og fælles kompostering. Vores spildevand renses i eget rensningsanlæg. Vi opsamler regnvand til brug i fællesvaskeri. Vi har vandbesparende armaturer. Vore boliger opvarmes af træpiller og ved hjælp af solenergi. Husene er bygget med træ som bærende element og med træfacader. De indvendige vægge er af ubrændt ler og papirisolering. Og vi er da også stolte af vores grønne driftregnskab. Læs mere om de tekniske løsninger her.

    I hverdagen tænker vi os om. Det handler bl.a. om fælles kompostering og affaldssortering i 8 fragmenter. Vi har fælles parkeringsplads og får dermed holdt bilerne væk fra vore huse. Vi har en delebilsordning. Vi har fælleshuse, hvor vi spiser sammen og hvor vi vasker vort tøj…regnvand. Vi vedligeholder vore boliger efter de økologiske retningslinier den overordnede forening har vedtaget.


     

    De nære udenomsarealer bruger vi til dyrkning af afgrøder. Og i større områder i omgivelserne dyrker vi landbrug efter miljøvenlige principper. Og naturligvis er den mad vi indtager også hovedsageligt økologisk.